Lagerprogram


På vores lager på Nordkajen i Vejle har vi mere end 500 standardformater i produktgrupperne grovplader, varmtvalsede båndplader i sort og dekaperet udførelse, koldtvalsede og galvaniserede plader i mange forskellige kvaliteter.

Alle Jørgensen & Utofts produkter kommer fra udvalgte stålværker, så vi gennem effektiv styring altid kan sikre en høj og ensartet kvalitet.

Fra dag til dag eller endnu hurtigere
Vores store lagerprogram gør det muligt for os, at ekspedere ordrer fra dag til dag eller endnu hurtigere, hvis situationen kræver det. Og hvis vores kunder har specifikke ønsker, producerer vi også stål i specielle dimensioner og længder efter ordre. Vi bearbejder også coil og leverer i de rette mængder, til rette tid og til rette sted